mandag den 20. august 2012

22/7: shopping mekka

Vi starter dagen med en tur i poolen. I dag skal vi forlade Orlando og vende snuden syd på mod Naples, men inden afrejser har vi set at  Premier outlets ligger meget tæt på hotellet. Ingen USA tur er jo fuldendt uden en tur i et af de store Outlets. Så udstyret med Visa kortet beslutter vi os for at afsætte to timer til power shopping.

Her er alverdens mærker. Men det er i sær de amerikanske som er billige. Hilfiger er vores favorit og meget billigt i forhold til Danmark. Tilgengæld er mærker som Diesel mega dyre. Torben får suppleret garderoben op i Hilfiger, mens undertegnede drømmer i Burberry, men går der fra uden at købe noget (har fortrudt det et par gange).

I Toys'r'us finder Simon billige Wii spil og vi naive forældre tror at de selvfølgelig kan spilles på vores Wii derhjemme ( belært af erfaring kan vi nu sige at det kan de ikke). Efter kufferterne er fyldt lidt ekstra op sætter vi kursen mod Naples. Vi vælger en rute tværs gennem midt florida for at opleve lidt af det mere autentiske Florida.

Turen viser også bagsiden af medaljen, for her ser vi trailers parks af værste slag, byer så fattige at man har svært ved at acceptere det. Husene er falde færdige og alligevel holder der altid en pæn bil uden for. Mærkeligt. Det her er pick up truck country med melon plantager, kvæg og appelsiner. kønt er det ikke, men det giver et indblik i hvordan man også kan leve i florida. Det regner en del på turen ned af med det klare op da vi nærmer os Naples. 

Vi finder nemt huset vi har lejet og er ualmindeligt godt tilfredse med det. Det er spækket med al elektronik man kan ønske sig, 4 soveværelser, stuer og køkken samt 2½ badeværelse - alt sammen smagfuldt indrettet. Det er egentlig alt for stort til vores lille familien, men da vi har lejet det til en fornuftig pris af en tidligere kollega, ja så vurderede vi at det nok gik.Huset kan lejes via denne side http://www.sologgolfiflorida.dk/. Højdepunktet i huset er klart poolen, som er overdækket af net så der ikke kommer myg ind. Det er luksus for sådan nogle almindelige danskere som os.

Så bliver der pakket ud og vi må også et smut forbi de lokale supermarked for at få fyldt køleskabet op. Fødevarer er ikke helt billige, men råvarene er gode. Og hvis man begynder at nærstudere f.eks. pålæg, så opdager man at der ofter er dobbelt så meget i pakkerne som i Danmark. Og så er det nok ikke så dyrt alligevel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar