Det blev en tidlig morgen, hvor vi stod op kl. 5.00 for at køre mod Københavns lufthavn. Cimbers konkurs satte jo en kæp i hjulet for vores rejseplaner og istedet for at skulle rejse ud fra Århus endte det med at vi måtte rejse ud fra CPH lufthavn og fik derved vi en tur som var noget længere end planlagt. Jeg havde ringet og bestilt børnemad ugen før vores afrejse og den søde SAS dame informerede mig om at vi ikke havde bestilt sæder i flyet og at der pt. kun var plads fire forskellige steder i flyet. Ikke rigtig helt det vi havde planlagt når man rejser med to mindre børn. Så der var ikke andet at gøre end at møde tidligt op i lufthavnen og så håbe at de kunne løse problemet for os der. Efter en time i kø lykkedes det dog også at skaffe fire pladser ved siden af hinanden og stemningen steg en del i vores lille firemandsgruppe.
Ombord på flyet bliver børnene mødt af en meget venlig steward som kendte deres navne og som sikrede at de som de første i flyet fik mad og drikke og service i en grad som vi voksne godt kunne blive misundelige over! Men 8,5 timer i et fly mod New York er lang tid for en seksårig og vi måtte på bedste vis aktivere Simon med spil, højtlæsning og anden underholdning. Signe var meget imponeret over at der var en skærm i hvert sæde med masser af film, spil og kameraer som viste hvor vi fløj. Det gik fint, men vi var trætte da vi nåede Newark lufthavn. Med kun 2 timer til næste fly mod Miami var vi noget spændte på om vi kunne nå emigrationstjekket, tolden samt aflevere bagagen igen. Vi havde hørt flere rygter om at det kunne blive presset og vi vidste at det kunne skabe problemer at Torben skulle have medicin med gennem security tjekket. Det gik også kun lige, da vi både skulle have taget fingeraftryk og billeder i emmigrationstjekket og de selvfølgelig også ville have en forklaring på medicinen i security. Børnene oplevde også en narko hund i aktion.
Det gik og vi nåede flyet til Miami. Som selvfølgelig blev en time forsinket pga. af nogle bagageproblemer. Ungerne var så trætte på dette tidspunkt at de begge faldt omkuld og sov et par timer ombord på flyet, til forældrenes glæde.
Velankommet til Miami fik vi udleveret vores "medium size" bil som vi havde bestilt hjemmefra. Vi havde nok forventet en eller anden smart amerikaner bil, men fik istedet udleveret den grimmeste grønne Kia. Den var godt nok spritny, men det var da også det eneste pæne vi kunne sige om den. Så kørte vi de 9 miles mod hotellet og fik tjekket ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar