26/7: jagt på skaller

Vi måtte tidligt op her til morgen. På tripadvisor havde vi set at mange skrev at øerne Sanibel og Captiva var et besøg værd. Øerne er en del af Lee island kysten som ligger ved Fort Meyers ca. 1 time og 20 min i bil fra Naples. I sær blev J.N. Dong Darling naturområder som værende et besøg værd. Vi besøgte deres hjemmeside og opdagede at de havde en strand tur om morgenen kl. 9 hvor man skulle ud og finde skaller dingsom disse øer er så kendte for. Vi startede dog ud med at opdagede at starten på turen ikke foregik ding darling reservatet fungerne ra reservatet, men istedet fra den anden dong Darling reservatet. Vi havde håbet atende af øen. Så ønskelistenhastigheds begrænsningen på 30 miles i timen som gælder ove r hele øen blev overskredet et par gange. 10 minutter forsinket at ankom vi og til vores lettelse så vi at vi ikke var de eneste som var forsinkede og Ranger Becky informerede os om at vi var på "island time" , så det var åbenbart almindeligt. sammen med Ranger becky var også miss Dotty, en ældre amerikansk kvinde som var ivrig skal samler og meget vidende omkring der forskellige arter af skaller. Først fik vi en introduktion til de forskellige skaller og lidt omkring øko systemet. Så gik turen til stranden med net og spænde. Vi fandt masser af smukke skaller, men desværre ikke nogle af de store og flotte. Simon fangede to 10 cm. Længe fisk og fik ros af Ranger Becky som han strålede. Vi fik udpeget havskilpadde reder, men så desværre ingen skulpadder. De er vist også nat dyr. Så fortsætte vi turen med et besøg på øens skal museum. En små dyr oplevelse til 24$ for os fire. Museet er ikke mere end 200 m2 men meget informativt. Ungerne deltog i en skattejagt og fik en malebog og et par flotte skaller som gave. Vi var nu ret sultne men besluttede vi os for at køre den 8 km længe køretur rundt i ding darling reservatet. Vi havde håbet på at se en alligator, men det blev det ikke til. Det er en hyggelig tur som bør tages på cykel eller gåben tidligt om morgenen. Men midt på dagen i 40 graders varme var det ret urealistisk og vi valgte at betale 5 $ for at tage bilen og aircondition med os. Det var nu småt med dyr. Dog fik vi på lang afstand øje på en søko som lå og legede i vandoverfladen. En flot hvid egret, nogle krabber og fisk, men det var også det hele. Frokosten blev indtaget på Døv xxxxxx og stod på lækre sandwich med pulled pork og en som hed The Cuban. Et rigtig amerikansk spisested og bar som er værd at prøve. Sidste stop blev hos en fantastisk lille butik som hed "She Sellls Seashells" ( prøv at sige det højt) her kunne man. Købe alle muligeskaller til yders rimelige penge. Signe fik fundet en masse skaller hun købte og moderen fandt nogle " sanddollar" skaller som stod højt på ønskelisten. Sanibel er en ø med en afslappet stemningen , farverige huse og rigtig ferie stemning. Det er ikke nær så fint som naples med til gengæld hyggeligere. Trætte kørte vi turen tilbage til Naples og spenderede det sidste af eftermiddagen ved poolen med en god bog.

19/7: Vi forlader paradis

Det er helt vemodigt at skulle forlade Miami allerede. Set i bakspejlet skulle vi have bestilt 3 overnatninger her, men man kan jo altid være bagklog. Vi har sjovt nok følt os yderst godt hjemme blandt cuba cigarrygende ældre mænd i tropetøj, nyrige russere, ældre damer med solhatte i jumbo størrelse. Og med den luksus vi har oplevet på hotellet, bliver det svært at tage på camping i fremtiden.

I dag går turen videre til Orlando og alle forlystelsesparkerne. Vi starter dagen med den fantastiske morgenmad og bliver enige om at vi klart må tilbage til dette hotel en gang i fremtiden. Ungerne plager om en tur i poolen og vi giver os da det er yderst varmt og vi kan vente med at tjekke ud til kl. 12. Så pakkes bilen og der er allerede 40 grader og mega høj luftfugtighed. Bare det at pakke bilen var en kraft anstrengelse for Torben og han drypper af sved da vi langt om længe kan starte turen nordpå. Vi har estimeret at turen tager ca. 4 timer derop så vi burde være fremme sidst på eftermiddagen. Turen ud af Miami foregår på 5 sporet motorvej. Nærrige som vi er prøver vi at undgå betalingsmotorvejene, da en så lang tur godt kan løbe op. Forstæderne er fyldt med små butikker og virksomheder klistret til i grimme skilte, drive-in banker og supermarkeder i bilka størrelsen. Amerkinaerne får ingen priser for arkitektur med dette grimme landskab, men man er ikke i tvivl om at entreprenør ånden lever i bedste velgående. Alt dominerende er dog fastfood restauranterne, de er alle vegne. Ved hver eneste afkørsel er opsat et skilt med hvilken fastfood restauranter man kan finde ved at køre af her. Det er som om alt handler om mad. Vi andre havde nok sat et skilt op til den lokale attraktion, men måske er restauranterne den vigtigste attraktion her. Naturen er præget af  palmer og fyrretræer. Her er fladt som en pandekage så langt øjet rækker. Motorvejene er brede og beder om at man køre hurtigt. En ting man dog ikke må, da maks hastigheden er ca 100 km/t. Det gode er dog at lastbilerne må køre lige så hurtigt, hvilket gør at trafikken bare flyder rigtig godt. Det kunne vi godt lære lidt af her i Danmark.

Vi ankommer til hotellet Fairfield Inn suites Lake Buena Vista - Marriott Village. På kortet hjemme fra såd et ud som om det lå lige ved siden af Disney, men det går hurtigt op for os at afstandene er store. Turen til Disney viser sig at tage næsten 20 minutter. Hotellet er et rigtigt kædehotel og ikke et hotel der kan imponere mange. Det er dog velfungerende om end ikke så smagfuldt indrettet som man måske kunne ønske. Vi valgte hotellet ud fra at der var gratis shuttelbus til parkerne og at morgenmaden var inklusiv i prisen. Og dyrt er det da heller ikke. ca. 600 kr. pr. nat for en familie suite inkl morgenmad. Vi bestilte det hjemmefra over hjemmesiden mousesavers.com. den side er rigtig god hvis det er første gang man skal besøge Disney.Her er masser af tips og trick og gode ideer til hvordan man spare penge på opholdet. Som en del af den pakke vi havde bestilt var der oså vouchers på $20 til deres restaurationsområde så vi smuttede derned og bestilte mad på Pizzahut til aftensmad. Vi havde egentlig reserveret bord på Planet Hollywood flere måneder i forvejen, men kom så sent til hotellet at vi ikke kunne nå derhen. Ærgerligt, men det må blive næste gang vi kommer herover.

18/7: Vi er vågnet op i luksus himlen

 

Torben og børnene foran The Biltmore Hotel

Det er fantastisk! Vi vidste godt at vi havde bestilt et godt hotel...men det overstiger alle forventninger. The Biltmore Hotel i Coral Gables er 5* luksus som vi aldrig har oplevet før. Vi starter med at blive modtaget af en dejlig receptionist som da lige stikker os 8 stk. "complimentary" morgenmads billetter,så vi kan spise morgenmad på hotellet.Morgenmaden koster ca. 30$ per person, så vi havde på forhånd besluttet at vi ikke ville spise morgenmad på hotellet, da det er alt for dyrt til vores pengepung.Vildt at man sådan lige får udleveret morgenmadsbiletter til en værdi af 1500 kr. Vi forklarer receptionisten at vi har behov for at få Torbens Medicin på køl og i løbet af 5 minutter har hun sørget for at vi får leveret et specielt køleskab til værelset. Værelset er smagfuldt indrettet med de skønneste store bløde senge og udsigt over hotellets gårdhave. Her er alt man måtte ønske sig fra badekåber, slippers, minibar, strygejern og lækre sæber.



Store bløde senge og skøn udsigt over gårdhaven

 Ungerne blev puttet og faldt i søvn med det samme. Da Torben og jeg sad og drak en enkelt øl før vi gik i seng, gik det op for os at klokken i Danmark nu var 5 om morgenen, så det var jo bestemt ikke så mærkeligt at de var trætte.

Vi stod op ved 7-tiden efter en rimelig nat.
Vi startede dagen med at benytte os af muligheden for at få morgenmad på hotellet. Og sikke en oplevelse. Der var tale om en buffet med alt. Aldrig har jeg set så megen frisk frugt samlet på et sted. Friskpresset juice, croissanter, frisk frugt, græsk yoghurt, frisklavede omeletter og meget andet. Ren luksus og en tjener som gjorde alt for at vi skulle føle os tilpas. Signe kunne ikke få lov til at hente noget i buffeten før en tjener stod klar til at bære tallerkenen tilbage til bordet og sikre at stolen blev skubbet ind under hende igen. Torben udtalte at morgenmaden i sig selv var nok til at han ville komme tilbage. Ganske forrygende start på dagen.


Hotellet set fra pool siden

Ungerne havde hele turen herover snakket om at det første de skulle var en tur i poolen og når man nu bor på det hotel i USA der har den største hotel pool, ja så forstår man dem godt. Så de første par timer blev spenderet ved poolen sammen med en flok ældre amerikanske damer som lavede vandgymnastik og en enkelt nyrig russisk mor med to børn. Man kan godt fornemme at det er lav sæson her midt i sommeren, men vi nyder at her ikke er overrendt.

Hotellet har en fantastisk historie. Der blev bygget i 1926erne og blev besøgt af mange af Hollywood stjernerne. Selv Al capone benyttede stedet og brugte det som smugkro. Under anden verdenskrig blev hotellet omdannet til et hospital og efterfølgende stod et tomt. Først i 1983 genåbnede hotellet igen.







Ungerne og farmand i poolen

Her er ca 35 grader, men det føles som mindst 42 grader. Det er som at gå ud i en sauna og man sveder voldsomt efter bare 30 minutter i solen, vi er vant til høje varmegarder fra Spanien af og normalt vil 35 grader ikke afskrække os, men dette her er voldsomt varmt. Vi er bekymrede for om børnene får hedeslag. bare det at gå 500 meter betyder at vi skal drikke en halv liter vand. Så til alle dem der havde advaret os før turen om heden...vi bøjer os, her er varmt!





Så er ferien startet.

Efter et par timer i poolen pakkede vi en taske og satte gps'en til og kørte mod finansdistriktet Down town. Målet var en tur rundt med Metromover, blandt højhusene. Hvis man ikke har set skyskrabere før er det sikkert en fin tur, men det når nu ikke New York til sokkeholderne. En fin lille gratis tur med metro, men så heller ikke mere. Herefter gik turen videre til South Beach for at se på stranden, Art deko husene og spise en gang frokost. Her kom første positive overaskelse.



Et blik ud over det krystalklare vand

I de fleste guidebøger omtales livet som boheme agtigt og facaderene som fantastisk art deko eksempler, men vi var ikke klar over hvor smuk stranden var. Hvidt sand og klart vand som i Caribien. Med 35 grader var der ikke andet at gøre end at hoppe i vandet og blive kølet af. Fantastisk. Der er færre folk i den sydlige del af South Beach og stranden er lige så god og det er nemmere at finde parkering. 

Et af livredderhusene i klare farver

 Frokosten blev indtaget på Big Pink. Valgt ud fra at der var stuvende fuldt hele tiden selv om den var afsides og facaden ikke så ud af noget. Vi blev bestemt heller ikke skuffet. Her fik vi spist et par af USAs nationalretter: Tuna melt og pulled pork sandwich sammen med drikkevarer i jumbo størrelse.

Efter en dejligdag rundt i Miami går turen tilbage på hotellet. Vi lavede et enkelt stop i WinDixi, et supermarked og fik købt lidt drikkevarer og masser af frisk skåret frugt. Tilbage på hotellet blev aftensmaden erstattet af den friskefrugt og de trætte forældre delte en flaske rødvin inden vi død trætte faldt om kl. 21.00.

Selv Mille kom i bølgerne

Frokost på Big Pink

Selv bilerne er farvekoordineret på South beach....

med bænkene!

Art deko bygninger i baggrunden på south beach

Mangler endnu: Frugt aftensmad, Højhusene.

d. 17/7: Afrejse mod det forjættede land

Det blev en tidlig morgen, hvor vi stod op kl. 5.00 for at køre mod Københavns lufthavn. Cimbers konkurs satte jo en kæp i hjulet for vores rejseplaner og istedet for at skulle rejse ud fra Århus endte det med at vi måtte rejse ud fra CPH lufthavn og fik derved vi en tur som var noget længere end planlagt. Jeg havde ringet og bestilt børnemad ugen før vores afrejse og den søde SAS dame informerede mig om at vi ikke havde bestilt sæder i flyet og at der pt. kun var plads fire forskellige steder i flyet. Ikke rigtig helt det vi havde planlagt når man rejser med to mindre børn. Så der var ikke andet at gøre end at møde tidligt op i lufthavnen og så håbe at de kunne løse problemet for os der. Efter en time i kø lykkedes det dog også at skaffe fire pladser ved siden af hinanden og stemningen steg en del i vores lille firemandsgruppe.

Ombord på flyet bliver børnene mødt af en meget venlig steward som kendte deres navne og som sikrede at de som de første i flyet fik mad og drikke og service i en grad som vi voksne godt kunne blive misundelige over! Men 8,5 timer i et fly mod New York er lang tid for en seksårig og vi måtte på bedste vis aktivere Simon med spil, højtlæsning og anden underholdning. Signe var meget imponeret over at der var en skærm i hvert sæde med masser af film, spil og kameraer som viste hvor vi fløj. Det gik fint, men vi var trætte da vi nåede Newark lufthavn. Med kun 2 timer til næste fly mod Miami var vi noget spændte på om vi kunne nå emigrationstjekket, tolden samt aflevere bagagen igen. Vi havde hørt flere rygter om at det kunne blive presset og vi vidste at det kunne skabe problemer at Torben skulle have medicin med gennem security tjekket. Det gik også kun lige, da vi både skulle have taget fingeraftryk og billeder i emmigrationstjekket og de selvfølgelig også ville have en forklaring på medicinen i security. Børnene oplevde også en narko hund i aktion.

Det gik og vi nåede flyet til Miami. Som selvfølgelig blev en time forsinket pga. af nogle bagageproblemer. Ungerne var så trætte på dette tidspunkt at de begge faldt omkuld og sov et par timer ombord på flyet, til forældrenes glæde.

Velankommet til Miami fik vi udleveret vores "medium size" bil som vi havde bestilt hjemmefra. Vi havde nok forventet en eller anden smart amerikaner bil, men fik istedet udleveret den grimmeste grønne Kia. Den var godt nok spritny, men det var da også det eneste pæne vi kunne sige om den. Så kørte vi de 9 miles mod hotellet og fik tjekket ind.